Købsbetingelser

Købsbetingelser

– er de betingelser du accepterer i forbindelse med køb af et medlemskab hos Dansk Behandlerforbund: 

1. Priser

Kontingent til Dansk Behandlerforbunds brancheforening er ikke pålagt moms. Alle priser er derfor opgivet uden moms. Priserne er angivet i danske kroner (DKK).

2. Medlemskab og kontingent

Det medlemskab du køber hos Dansk Behandlerforbund dækker en digital ydelse.

Ved betaling vil du fremgå på Dansk Behandlerforbunds hjemmeside, få adgang til forum, marketingsmateriale, gdpr-materiale og div. medlemsfordele.

Når du har betalt, vil du modtage en kvittering på mail, og du kan logge ind, og straks få adgang til dine medlemsfordele. 

Ved køb af medlemskab forpligter medlemmet sine oplysninger på tro og love, samt forpligter at have læst og accepteret Dansk Behandlerforbunds vedtægter, optagelseskrav, og købsbetingelser for køb af medlemskab, samt forsikringsbetingelser for køb af forsikring.

Bemærk at Dansk Behandlerforbunds sekretariat har organiserede proceduregange for kontrol af medlemmers uddannelse, samt yderligere for efteruddannelse for RAB-medlemskab. Hvis medlemmer har givet urigtige oplysninger ved medlemstegnelse, eller ikke har overholdt foreningens forpligtende vedtægter, vil misligeholdelse blive indberettet til relevante styrelser, forsikringsselskaber m.m. og medlemmet vil blive opsagt uden mulighed for genoptagelse.

Dit medlemskontingent er gældende fra købsdatoen og et år frem,  og fornyes helt automatisk hvert år, indtil du opsiger dit medlemskab.

3. Procedure og betingelser for medlemskab

For at kunne købe et medlemskab, skal du først registrere dig. Her vil du også kunne læse mere om de forskellige medlemsskaber. Efter din registrering modtages kan du købe det medlemskab du ønsker.

Du vil modtage en kvittering via mail.

Bemærk at hvis du øsnker RAB medlemskab skal dette først gennemgåes af foreningens sekretariat, for at sikre at medlemmet lever op til de krav der stilles til en RAB registrering. Dokumentation skal ved køb af RAB medlemskab oploades til medlemmets profil. Efter gennemgang vil medlemskabet blive aktiveret og offentliggjort såfremt det lever op til kravene. Beløbet for medlemskabet trækkes først når medlemskabet aktiveres. Medlemmet modtager efter aktivering sit medlemsbevis.

at hvis du ønsker at være RAB-registreret i flere behandlergrupper, så skal du købe en RAB-registrering for hver behandlergruppe du ønsker at være registreret under. Det er således ikke muligt at være fx RAB-registreret med to eller flere behandlingsformer, med kun ét rab-medlemskab. Dit registrerede medlemskab er det gældende. Du behøver dog ikke at købe mere end en forsikring, da din forsikring dækker alle de ydelser du er uddannet til at udbyde inden for foreningens behandlingsområde.

4. Betaling

Betaling med kort gennemføres via en krypteret og sikkerhedsgodkendt løsning via Quikpay i samarbejde med webhuset Ballum. Der kan betales med Dankort og Visa/Dankort. Det er ikke muligt at købe medlemskab pr. efterkrav eller giro. Alle transaktioner faktureres køberen, og denne modtager automatisk en ordrebekræftelse på købet pr. mail, inden for få minutter.

4.1 Kontingentbetingelser

Ved køb af medlemskab hos Dansk Behandlerforbund er køber forpligtet til at betale for medlemskabet gennem foreningens kontingentbetingelser.

Kontingentbetaling sker helårligt og vil automatisk blive hævet på købers betalingskort på årsdagen for købet (eller første bankdag herefter) hvert år, og så længe medlemskabet ikke opsiges. Hver gang et kontigent fornyes med et år, vil Medlemmet straks modtage en ordrebekræftelse på mail.

Hvis køber skifter eller annullere betalingskort undervejs i kontingentperioden, er køber forpligtet til at indrapportere dette til Dansk Behandlerforbund ved at rette dette i sin profil på vores webside så en kontingentfornyelse kan foretages med nyt kort data (Dansk Behandlerforbund har aldrig kortinformationer tilgængelige).

5. Persondata

Dine persondata, som navn, adresse, mail, website og titel, opgivet ved registrering,  fremgå på Dansk Behandlerforbunds hjemmeside hvis du er elev, kan dette på foranledning fjernes.

Oplysninger angående betaling og kreditkortinformation vil ikke være tilgængelige for andre end betaleren.

6. Fortrydelse og opsigelse

Ved køb af første medlemskab og kontingent hos Dansk Behandlerforbund har køber 14 dages fortrydelsesret efter betaling, hvis køber ikke har logget ind. Hvis Køber fortryder sit første køb og ikke har logget ind, skal køber sende en mail til info@danskbehandlerforbund.dk indenfor 14 dage fra betaling, med oplysninger om email adresse, brugernavn og kontonummer og køber kan få sit kontingent returneret.

Forsat/fornyet betalt kontingent kan ikke fortrydes, men kan opsiges senest 14 dage før næste kontingentbetaling, så en fornyet betaling af kontingent ikke sker igen. 

Medlemmet kan til enhver tid skriftligt opsige sit kontingent, hvorefter den automatiske betaling bortfalder. Opsigelse af kontingent skal ske til info@danskbehandlerforbund.dk senest 14 dage før fornyet medlemsskab.

Ved opsigelse af medlemskab slettes medlemskabet inden for 14 dage fra henvendelse. Det er således ikke muligt at ønske sletning af et medlemskab på en bestemt dato, alle ophør af medlemskab vil blive slettet indenfor 14 dage fra vi modtager din opsigelse.

Det er ikke muligt, at få penge retur ved opsigelse af kontingent.

7. Ansvar

Dansk Behandlerforbund garanterer på bedste vis, at der leves op til beskrivelser for medlemskab.

Dansk Behandlerforbund fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skade eller tab lidt af Medlemmet under brug af medlemskab. Dansk Behandlerforbund fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skade påført af Medlemmet på tredje person.

8. Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til info@danskbehandlerforbund.dk eller tlf. 51794303

9. Kontakt

Dansk Behandlerforbund

Sekretariatet

info@danskbehandlerforbund.dk

Cvr. nr.: 33280882

Sekretariatet er lukket i skolernes ferier og helligdage.

For telefonisk kontakt, henvises til hjemmesidens kontaktoplysninger. 

Tilføj din overskrift her