RAB Akupunktør

500.00 kr. / År

Medlemskab som RAB (Registreret Alternativ Behandler) er udøvende indenfor foreningens behandlingsområder, og som minimum opfylder alle Sundhedsstyrelsens uddannelseskrav til at kunne blive ”RAB-godkendt”:

En sundhedsmæssig uddannelse med både teori og praksis på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer eller lektioner (min. 45 minutters varighed) bestående af:

250 timer eller lektioner i det primære fagområde (behandlingsform) med eksamen
200 lektioner i anatomi og fysiologi med eksamen
100 lektioner i sygdomslære med eksamen
Basal sundhedslovgivning (herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser)
Klinikvejledning og behandling
Psykologi
Præsentation af andre alternative fagområder (behandlingsformer)
OBS! For manipulationsbehandling eller ledfrigørelse af rygsøjlen stilles der ifølge RAB bekendtgørelsen yderligere krav til dette. Se nedenfor:

Uddrag af RAB bekendtgørelsen

§ 10 a. For registrerede alternative behandlere, der udfører manipulationsbehandling af rygsøjlen, skal uddannelse til at udføre manuel behandling udgøre 250 timer.

Stk. 2. De 250 timers uddannelse jfr. stk. 1, kan indgå i de 660 timer som omtalt i § 10.

Stk. 3. Uddannelsen skal bestå af en teoretisk del, der skal sikre basisviden om indikation og kontraindikation for mobilisering og manipulation af ryg og ekstremiteternes led. Den praktiske del skal udgøre minimum 125 timer. Læs mere her!

Bemærk i øvrigt: For at være RAB-medlem har du pligt til at efteruddanne dig i henhold til “Bekendtgørelsen om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere”. Foreningen stiller krav om at du tager dansk efteruddannelse i dit hovedfag inden for hvert 5. år, og at du kan påvise dette via et kursusbevis. Foreningen vil foretage jævnlige stikprøvekontroller for at sikre uddannelseskravene opfyldes.